BELT emner
Et bælt.
En region.
Masser af lokalt potentiale.
BELT-emnerne er spørgsmål, der opstår i løbet af projektet, og som identificeres og kategoriseres som tværgående emner eller implementeringsemner. Tværgående emner (Q-topics) handler om de områder, der berører flere steder i BELT-regionen - det kan f.eks. være spørgsmål om bæredygtig omstilling eller land-by-strukturer. Implementeringsemner (I-topics) er dem, der relaterer til den faktiske implementering af planmæssige strategier, eller hvordan man kan håndterer specifikke planmæssige udfordringer på tværs af regionen.
Scroll ned for at se emnerne...
Hvad er BELT emnerne?
Under en fælles byvandring i udviklingsområdet ved havnen og banegården i Neustadt - og som en del af en udveksling mellem planmyndigheder i Femern Belt regionen - blev mulighederne for oplandet i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt samt spørgsmål om arealanvendelse, grundsalg og udviklingen af erhvervsområder, logistikparker m.v. diskuteret. Muligheder for at undgå a skabe transitområder og netværksformater mellem dansk-tyske planmyndigheder blev også diskuteret.
En byvandring gennem Neustadt
Udforskning af regionale perspektiver: En kølig ekspedition
Guldborg
Nakskov
Nysted
Exploring Regional Perspectives: A Chilly Expedition
Nakskov
Nakskov
Nysted
Exploring Regional Perspectives: A Chilly Expedition
Nysted
Nakskov
Nysted
Februar 2024 markerede en kølig, men spændende ekspedition for forskere fra BELT-projektet, da de dykkede ned i vinterbadernetværkene i Guldborg, Nysted og Nakskov. På trods af den frostkolde luft gav rejsen en dyb indsigt i regionen gennem fokusgruppeinterviews.
Set med regionaludviklingsbriller giver den forestående Femern Bælt-forbindelse en enestående mulighed for at gentænke hele regionen på begge sider af Femern Bælt. BELT-initiativet begiver sig ud på denne rejse med et decentralt perspektiv, der afviger fra den gængse fremstilling af Femern Bælt-forbindelsen som en højhastighedsrute mellem Hamborg og København. I stedet forsøger initiativet at afdække regionens fulde potentiale ved omhyggeligt at kortlægge lokale kapaciteter og bæredygtige udviklingsmuligheder.
Med en netværkscentreret og interessentdrevet tilgang sigter BELT-initiativet mod at opdyrke en fælles og lokalt forankret planlægningsvision for Femern Bælt-regionen. Denne vision skabes gennem et indviklet væv af lokale initiativer og regionale perspektiver, der afspejler en planlægningsetik, der er dybt forankret i selve regionen, og som sætter fokus på dens iboende kapacitet.
Centralt i projektets etos er udforskningen af det eksisterende liv og livskraften i mange områder rundt om i regionen. Særligt havnebyerne fremstår som gribende eksempler, ofte med en rig identitet, der er gennemsyret af historie og kulturarv. Med udgangspunkt i dette fundament har vi fokuseret på at kortlægge vinterbadeinitiativer i regionen. Disse lokalt forankrede tiltag sætter fokus på eksisterende aktiviteter, der trives uden for de traditionelle sommermåneder.
Kernen i dette projekt er erkendelsen af, hvordan levede erfaringer i høj grad former vores forståelse af regional (ujævn) udvikling. Med inspiration fra det spirende felt af geografier om kropsliggørelse og møder dykker vores undersøgelse ned i det indviklede samspil mellem individer og deres indflydelse på regional udvikling, alt sammen gennem prismet af deres levede erfaringer.
Vores foreløbige resultater bekræfter regionens beslutsomme dedikation til at fremme foreninger og græsrodsinitiativer fra bunden. Vi ser med spænding frem til at udvide denne indsats til at omfatte et bredere spektrum af områder og væve en rigere fortælling om regionens pulserende gobelin.
Skrevet af Anders Lund Hansen, Lasse Koefoed & Astrid Laura Dam Jensen
Noter fra samtale med lokale planmyndigheder
I den offentlige debat om Femern Bælt-forbindelsen er hovedfokus på den nødvendige baglandsforbindelse og jernbaneinfrastruktur. Selvom anlægsarbejdet allerede er begyndt på Fehmarn og i Rødby, er der forskellige usikkerheder i regionerne i det såkaldte bagland, og der mangler gennemsigtighed og kommunikation.
Åbne spørgsmål er f.eks. den nødvendige arealudnyttelse af jernbaneinfrastrukturen, hvilket betyder, at mere jord skal tages i brug. Omvendt kræver det, at landmændene sælger deres jord, hvilket ikke kun er et spørgsmål om jord, men om kompensationsmuligheder. Det samme gælder for behandlingen af det åbne land, når industriområder og logistikparker planlægges og udvikles langs motorvejen. Der synes at være en mangel på fremsynede og konstruktive tilgange såvel som en mangel på gennemsigtighed.
Forbindelsen til baglandet betyder også, at regionalt vigtige jernbanenet - såsom Bäderbahn i Ostholstein - bliver opgivet. Dette påvirker ikke kun turister, men også pendlere i regionen. Samtidig vil kurbadene i Ostholstein miste deres hurtige og miljøvenlige tilgængelighed med offentlig transport. Denne uklarhed gør det klart, at regionerne og byerne i det østlige Holstein ikke må blive rene transitcentre. I stedet bør stedernes kvaliteter inddrages i planlægningen af den overordnede udvikling og håndteres med omhu.
Ud over usikkerhederne og måske også den manglende gennemsigtighed står det allerede klart for nogle byer, at de vil drage fordel af den faste forbindelse over Femern Bælt og baglandsforbindelsen, fordi de vil være bedre forbundet, mere tilgængelige og samtidig ikke behøver at frygte øget støjemission i forbindelse med udviddelsen af infrastrukturen.
Det skal understreges, at der i dag stadig mangler en rumlig forståelse af regionen og dens udviklingsmuligheder, da fokus primært er på oplandets infrastruktur. Det er derfor nødvendigt at skabe gennemsigtighed, at bringe mennesker og områder sammen og at skabe netværk mellem dem. For at opnå en sådan netværksdannelse er der brug for egnede formater, hvor folk mødes uformelt, og byer, kommuner og lokaliteter mødes via specialiserede netværk som f.eks. et fælles havnenetværk.
Skrevet af Anika Slawski & Anna Sofie Hvid
Partnerships
